søndag den 29. maj 2011

Joe and the Juice i Aalborg - Endelig! :)


Jeg kom hjem fra London i fredags, hvor jeg har boet i en måned. Jeg græd, da jeg så min mor i lufthavnen, havde virkelig savnet hende meget. Jeg har så meget at vise og fortælle, men jeg skal til eksamen i morgen tidlig, så det må lige blive derefter. Karneval i går var intet mindre end fantastisk, og det var SÅ dejligt at se mine venner igen :)
Anne, som var med mig i London, og jeg tog på en Joe and the Juice på Regent Street derovre, fordi jeg bare elsker Joe and the Juice og virkelig længe har gået og håbet på, at der snart ville åbne én i Aalborg. For lidt siden skrev hun så til mig på Facebook, at der er åbnet en Joe and the Juice på Nytorv, mens vi har været væk, og jeg blev virkelig SÅ glad. Vi skal så meget have en veninde-date derinde meget snart! :)