onsdag den 29. juni 2011

Dejlig dag :)

Lidt stemningsbilleder fra dagen i dag. Jeg har haft en dejlig dag, hvor jeg har været på Joe and the Juice og i friluftsbadet med min London roomie. Og jeg har fået dejligt meget farve :) Sol er simpelthen så dejligt.

Jeg faldt for disse fine tanktops i Companys. Fedt snit og i mine yndlings-tøjfarver :)

Denne lækre clutch i lysegråt læder fra Designers Remix Collection måtte altså godt flytte ind hos mig. Haps.

I min cykelkurv lå der en lille seddel og et stykke chokolade fra Aalborg Kommune :)

Lækre små hjemmelavede burgere med grove boller, bøffer og masser af grønt. Bollerne er hjemmebagte efter Emily Salomons opskrift og er mine yndlingsboller, fordi de er så dødnemme at lave og bare skal hæve natten over i køleskabet.

mandag den 27. juni 2011

Anne Black vase



Jeg elsker gaver. I sidste uge fik jeg denne fine lille Anne Black vase. Farven passer til mine nye Royal Copenhagen tallerkener :)

Asos ur


Det her ur fra Asos er jo virkelig pænt. Og så koster det kun lidt over 200 kr, men ligner en million. Haps!

søndag den 26. juni 2011

Bugs

Jeg har et eller andet med smykker med kryb for tiden - og især når de er i fine materialer som guld og sølv. Disse edderkopper fra Bugs & Ants måtte gerne flytte ind hos mig :)



Guld edderkoppe øreringe set hos Isas Closet, 1000 kr.


Sølv edderkoppe øreringe set hos Isas Closet, 700 kr.

Guld edderkop halskæde set hos Isas Closet, 1000 kr.

Sølv edderkop halskæde set hos Isas Closet, 800 kr.


Jeg har også forelsket mig i hår elastikkerne og spænderne med guldfarvede biller på nedenstående billeder. De er set hos Velvet Snow, og jeg er ret hooked på dem. Overvejer at starte et DIY projekt med noget lignende :)

Derudover synes jeg, det er vildt sødt, at Ditte fra Velvet Snow giver billerne navne og opfinder små historier om dem. Det er da ikke til at stå for. Hun sælger btw hår tingene på sin blog til 100 kr stykket. Jeg vil bare gerne have mange af dem, og så bliver det lidt dyrt. Jeg må i gang selv :)

My heart still beats for..

Jeg har sukket efter Vlieger & Vandam's clutch med en 3D gun på i flere måneder nu og prøver virkelig at retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg godt må købe den... Knap 1500 kr inkl. fragt er bare ret meget i min verden, men jeg ELSKER den virkelig så meget! Og den ville passe perfekt ind i min garderobe. Tilpas rå - det går lige i mit hjerte :)


For nylig faldt jeg over nedenstående billeder hos Passions For Fashion, hvor indehaveren selv har lavet taskerne og endda også lagt en DIY guide ud til det. Jeg overvejer virkelig at lave dem selv, men det skulle vist være rigtig svært og tidskrævende, og hvis det ikke lykkes, ville de dyre materialer (ægte læder osv.) være spildt. Hmm.


I går på mit arbejde så jeg en pige med Vlieger & Vandam gun clutchen i brun, og jeg var simpelthen nødt til at komplimentere hende for den. Siden da har jeg tænkt ekstra meget på den taske, og jeg vil virkelig så gerne eje den. Efter at have set den irl tror jeg mest, jeg hælder til at købe den fra Vlieger & Vandam fremfor at lave den selv. Jeg kan godt lide at lave ting selv, men synes det virker meget besværligt at lave den og med ingen garanti for et succesfuldt resultat.

torsdag den 23. juni 2011

Drømmesmykkerne for tiden

Jeg ville rigtig gerne eje disse smykker lige nu!


Earcuff fra Maria Nilsdottir. Suk den er smuk!


Jeg ville nærmest dø for at eje det kombinerede ring og armbånd til venstre på billedet. En perfekt blanding af oxideret og guld - råt og feminint på én og samme tid.

onsdag den 22. juni 2011

Cheap Monday wedges

Jeg har været hooked på disse Cheap Monday wedges længe og håber virkelig, de snart kommer i Weekday butikkerne. Både de sorte og de grå ville passe perfekt ind i min garderobe :)


mandag den 20. juni 2011

Ny Maria Black earcuff

I sidste uge modtog jeg denne fine ting med posten. Maria Black earcuff i guld. Jeg elsker den allerede.





Jeg elsker virkelig Maria Blacks smykker, og især dem i guld.

You gotta love sales

I morges stod jeg umenneskeligt tidligt op for at stå i kø til udsalgsstart. Jeg havde nemlig udset mig nogle ting, som jeg MÅTTE have, og jeg fik alt det, jeg kom efter :)


Elements middagstallerkener fra Royal Copenhagen. Der var kun 4 af dem, og jeg fik dem alle. De var sat en dælens masse ned, så jeg gav kun 112,5 kr pr stk, og normalprisen er 629 kr pr stk. Jeg elsker dem! :)

Eva Solo vandkaraffel til 67 kr (normalpris 299 kr). Wee.

onsdag den 15. juni 2011

Dagens kup

Dagens kup fandt jeg i Føtex. 10 roser for 10 kr. Jeg købte 4 forskellige farver og blandede dem så i vaserne. Det var for billigt at sige nej til :)




Jeg beklager de mørke billeder, men det er næsten umuligt at tage billeder i min lejlighed, når solen står lige på :)

tirsdag den 14. juni 2011

ACNE SHOES - A LOVE AND HATE RELATIONSHIP






Disse sko er fra Acnes SS12 Resort Collection.

Jeg elsker - virkelig elsker - mange af Acnes sko. Men lige så meget som jeg elsker mange af deres sko, lige så meget hader jeg også nogle af dem. Eller, hader er et meget stærkt ord, men der er virkelig mange af Acnes sko, som jeg synes, er noget så hæslige.

De gule og røde sko ovenover synes jeg fx er noget af det grimmeste, jeg længe har set. Modsat synes jeg, at de sorte i selvsamme model er gudesmukke. Det er skørt. Jeg elsker også Atacoma og Maya, men synes fx Admire er grimme. Det er utroligt, for jeg elsker ellers det meste, Acne laver. Men deres sko er virkelig meget enten-eller for mit vedkommende.

Nye H&M køb

Jeg fandt lidt fine sager i H&M i sidste uge. Blondetoppen er lige mig. Min stil er meget rå og består mest af sort, grå, blå og hvid - nogle gange kombineret med andre sarte farver. Så blondetoppen her er en fin kontrast til alle mine rå items. Nederdelen er ret fin med draperingerne, men nederdele plejer ikke at klæde mig på nogen måde. Draperingerne hjælper dog væsentligt på det, men jeg skal stadig lige have den prøvet ordentligt, før jeg beslutter mig. Jeg forestiller mig den med sorte strømpebukser, en løs sort bluse og selvfølgelig killer heels - uden tvivl tilsat en masse rå smykker, så det ikke bliver for pænt :)


Northside, baby!

Jeg har haft en dejlig weekend til Northside Festival i Århus med rare venner. Desværre har jeg været influenza-syg i halvanden uge nu, så jeg var ikke helt på toppen. Men vi hyggede, og jeg lærte at drikke øl, fordi det var billigt ;)










Jeg elsker forresten lister. Jeg har lavet mange lister i dag.

Det er egentlig utroligt. Selvom jeg har ferie, synes jeg, jeg har mere travlt, end jeg plejer. Og jeg stresser. Og min lejlighed ligner lort. Og jeg har ikke pakket ordenligt ud efter London endnu. Den sygdom kom meget ubelejligt og tog over en uge ud af mit liv, hvor jeg ikke har haft energi eller kræfter til noget som helst. Og jeg er ikke engang rask endnu :-S

Nå, nok pyller for nu.

fredag den 10. juni 2011

Krystal Kærlighed

Jeg er virkelig, virkelig vild med krystaller for tiden. Uha.
Disse fine smykker måtte godt flytte ind hos mig :)

Fingerring i guldbelagt sterlingsølv, Etsy, ca. 1310 kr

Fingerring, Fashionology, ca 340 kr


Fingerring, Etsy, ca. 370 kr

Øreringe, Etsy, ca. 105 kr

Zara læderjakke

Jeg er ret hooked på denne læderjakke fra Zara med Rick Owens vibes. Jeg gad bare godt prøve den først. Hvorfor så jeg den dog ikke i hele den måned, jeg var i London og var i Zara flere gange..

torsdag den 9. juni 2011

Endnu en earcuff :)

I sidste uge modtog jeg en fin ting med posten. Jeg har set denne earcuff på en af mine veninder mange gange og elsker den bare, så var nødt til at have den selv også. Den er allerede blevet brugt flittigt :)






Og så elsker jeg bare at få ting med posten, der er pakket ind som små gaver :) Den er købt på Trendsales.


Den manglende blogging siden jeg kom hjem fra London skyldes, at mit kamera har drillet og stikket dertil har været i stykker. Så det har været svært at lægge billeder ind, men nu skulle det gerne virke igen. Jeg har mange fine London-køb at vise i den nærmeste fremtid :)


I sidste uge havde jeg en masse aftaler med venner og veninder, som jeg ikke havde set længe pga. London. Og så har jeg også set mine London-piger meget, fordi vi er blevet rigtig tætte :) Hele denne uge har jeg desværre brugt på en slem omgang influenza, som jeg ihærdigt prøver at slippe af med inden på lørdag. Der skal jeg nemlig til Northside Festival i Århus med en masse venner, og jeg glæder mig meget!