onsdag den 23. februar 2011

Vibe Harsløf ss11

Jeg elsker Vibe Harsløfs nye smykkekollektion, og her er nogle af mine favoritter:


Øreringen i sterlingsølv på billede 2 koster 850 kr i den store model (billedet) og 750 kr i en lille model.
Hårbøjlen på billede 3 koster 1200 kr i forsølvet kobber.
Halskæden på billede 4 koster 2200 kr i sterlingsøv.
Armbåndet på billede 4 koster 2200 kr i sterlingsølv.

Smykkerne findes også i røgfarvet plexiglas.
Hårbøjle, halskæde og armbånd er showpieces, som skal bestilles gennem Vibe herself.
Øreringene og resten af kollektionen kan købes hos Vibe Harsløf forhandlere i København og i Wood Wood i Århus, som åbner den 3. marts.

Jeg skal helt sikkert have den store ørering i sølv, den er lige mig!
Og så synes jeg forresten model/skuespiller Emma Leth er helt fantastisk på billederne!

onsdag den 16. februar 2011

Celine clutch

Jeg er skudt i denne clutch fra Celine :)
Billedet er set hos A Fashion Tale.

fredag den 11. februar 2011

Ønsker :)

Disse ting ønsker jeg mig lige for tiden:


1. Sko fra Weekday, set hos Trine's Wardrobe
2. Vifte ørestikkere fra Arena CPH, 499 kr pr sæt
3. Maria Black Sid chain ørering, 480 kr pr stk
4. Yves Saint Laurent fingerring, ca. 1050 kr
5. Maria Black Mono earclip, 560 kr pr stk
6. Yves Saint Laurent fingerring, ca. 1050 kr
7. Maria Black Sid ørestikker, 460 kr pr stk

Jeg er stadig nyforelsket i Maria Black, det er herligt. Og det er faktisk flere år siden, jeg sidst har været vild med noget fra Arena CPH, men vifte øreringene går lige i hjertet på mig :) YSL ringene er jeg ret hooked på og tror jeg vil være glad for dem resten af livet.. De er bare lidt svære at finde i de farver/modeller, jeg gerne vil have, og jeg gider ikke nøjes.

Nye køb :)

Her er lidt køb fra den sidste måneds tid (heriblandt deeejlige udsalgskøb):




















Støvler fra Bianco i ægte læder. Jeg så dem første gang i starten af januar, hvor de var sat ned fra 1000 kr til 700 kr. Jeg var ret vild med dem, men syntes de var for dyre, selvom de var sat ned. Der gik en lille måneds tid, hvor jeg ikke kunne glemme dem, og jeg havde derfor besluttet, at jeg var nødt til at have dem, hvis de stadig var tilbage i min størrelse - uanset prisen. Da jeg tog derind igen var de til alt held sat ned til 300 kr. Så dem hapsede jeg. Det var skæbnen :)



Støvler fra Vagabond i ægte læder, sat ned fra 700 kr til 300 kr.
11 cm høje, ja tak!


















Mintgrøn taske fra H&M Trend. Jeg elsker farven samt kombinationen af ruskind og læder. Størrelsen er perfekt til mit gå-i-byen behov.





















Nye køb fra Line&Jo. Dem får I at se senere ;)



























Kappe fra Envii, købt hos Samsøe Samsøe. Det er nok mit bedste udsalgskøb. Jeg så den på en mannequin i butikken, og det var kærlighed ved første blik. Allerede dér havde jeg besluttet, at den skulle med mig hjem, uanset prisen. Jeg fandt prisen, som var 550 kr, og tænkte at det var en rimelig pris. Da jeg så fandt kapperne på tøjstativet i butikken, så jeg, at der var halv pris på den. Så den kostede kun 275 kr. Og jeg har elsket den lige siden.

Og så har jeg lige bestilt en masse rare ting på nettet, så dem får I at se, når de kommer med posten :)