torsdag den 31. marts 2011

Dagens shopping

Her er, hvad jeg kom hjem med i dag :)



Bluse fra Selected Femme. Dette er bagsiden af blusen, som er i det fineste, gennemsigtige stof. Jeg elsker, når flere materialer kombieres i samme stykke tøj.




Lilla tørklæde fra Weekday og gråt leopardtørklæde fra Pieces. Jeg elsker mønstret på det lilla tørklæde.




Vogue UK. Jeg var nødt til at have bladet med de flotte billeder af Kate Winslet med sit nye look.




I byens bedste secondhand butik, Det Gyldne Dådyr, fik jeg det nye nummer af Cover - gratis! Cover har trykt for mange eksemplarer og derfor givet pigerne i butikken 150 stk, som de kan give til deres kunder. Så skynd jer ind at købe noget i butikken og få et gratis Cover :)





Fin hvid krave og fine øreringe lavet af vedhæng fra lysekroner, købt i Det Gyldne Dådyr.




Vintage armyjakke fra Det Gyldne Dådyr. Sidste sommer prøvede jeg en armyjakke derinde, men købte den ikke, og jeg har fortrudt lige siden. De havde en masse tykke armyjakker derinde lige nu, men denne kom med mig hjem, fordi den er tynd, og jeg tror, jeg bliver glad for den, når vejret bliver lidt varmere :)




Sandaler fra Monki. De minder utroligt meget om mine Carin Wester sandaler, men disse er meget billigere og derfor nogle, jeg ikke behøver være sart med. Disse kan fx komme med mig på Roskilde, hvor jeg ikke tror, jeg tør tage mine CW med.


Jeg har haft en superhyggelig dag og købt dejlige, dejlige ting. Det var også flere måneder siden, jeg havde købt nyt tøj. I Det Gyldne Dådyr fik jeg mig en hyggelig lang snak med den ene indehaver, som genkendte min jakke fra Anywho x Kobra. Ingen andre har ellers genkendt den før - modeblogs er nok ikke så kendte her i Aalborg. Vi fik en hyggelig sludder om blogs, butikker og de varer, jeg købte, og jeg gik derfra med et smil på læben :) Alt i alt en dejlig dag med masser af nyt tøj osv. Eneste minus var, at det regnede hele dagen, men min hat fra Monki dækkede heldigvis for det meste regn.

Så meget får man for 350 kr i Søstrene Grene :)

Jeg gik virkelig amok i Søstrene Grene i dag. Jeg gik derind for at kigge på fugle-fyrfadsstagerne, som jeg havde set i vinduet, og da jeg næsten var nået op til kassen, vendte jeg mig på et tidspunkt om, og foran mig åbenbarede der sig et himmelsk syn i form af en kæmpe væg fyldt med de fineste æsker. Jeg var virkelig som et barn i en slikbutik. Jeg elsker æsker, og især nogle som disse i fine mønstre og farver. 350 kr lyder måske af meget for æsker og lysestager, men taget i betragtning af, at jeg har lignende æsker fra Bungalow, som har kostet over 100 kr pr stk, var dette virkelig et kup. Den største af æskerne kostede kun 30 kr, og se lige hvor meget jeg fik for pengene:


De havde forresten fået en masse af de fine cupcakes-krukker igen, så dem skulle jeg lige have to af, da jeg synes de er finere denne gang end den sidste omgang, som blev meget populære.

Jeg har haft den bedste dag med dejlig shopping. Jeg viser alle mine køb senere :)

onsdag den 30. marts 2011

I morgen

Jeg elsker den her t-shirt, men kan ikke huske, hvor billedet er fra. Jeg har haft det på min computer i nogle år.



I morgen skal jeg shoppe så meget. Eller, ikke nødvendigvis købe mange ting og bruge mange penge. Men jeg skal i hvert fald på shoppetur og prøve tøj og ose og spise dejlig frokost. Marts har været en flad måned pga. mange fødselsdage og mindre løn, så jeg har holdt mig væk fra butikker de sidste mange uger. Og det er altså selvom, jeg bor lige midt i byen blandt gågader, butikker og centre. Jeg kan dog ikke lade være med at læse en maaasse blogs flere gange om dagen, så der er en del ting, jeg skal have kigget på og prøvet i butikkerne, så jeg enten kan få det købt eller glemme det :)

mandag den 28. marts 2011

Love ringe

Jeg kan godt lide fingerringe med tekst og især disse. Anne Black ringene har jeg i flere farver med "kys" på, og jeg elsker dem inderligt.


Random inspiration






Skoene på det øverste billede er nok de ultimative sko. Og jeg kan godt lide, når solen rammer pailletter, der giver genskind på væggen :)

Billeder via Fuul, Too Various og random.

søndag den 27. marts 2011

Björg Jewellery

Jeg forguder Björg Jewellery. Hun laver virkelig de smukkeste, rå smykker. Jeg er især forelsket i det lange sølvarmbånd på billede 2, som dog koster meget, meget mere, end hvad jeg har råd til. Man har vel lov at drømme.

Crystals

Jeg er vild med krystaller for tiden, og jeg vil gerne finde nogle, som jeg selv kan lave smykker af. Så bliver de lige, som jeg vil have dem :)



Billeder via Clamour For Glamour, Passions For Fashion og Etsy.

Det nederste billede er af min egen, som jeg har købt på Etsy her: http://www.etsy.com/shop/scarletbegonia11?ref=seller_info

Jeg overvejer, om jeg snart skal have et smykke mere fra hendes shop. Hun laver nogle lækre ting og er rigtig venlig at handle med :)

Bolig inspiration

Her er lidt billeder, der har givet mig bolig-inspiration i den sidste uges tid. Jeg kom til at kigge på Høgh Bloggen og Høgh Shoppen (webshop til den fysiske butik Høgh Interieur) for et par dage siden, og det var faarligt. For nu vil jeg jo have en masse nye ting til lejligheden :) Jeg må forbi Høgh Interieur, når der er kommet løn.













Billeder via Høgh Bloggen, Emily Salomon og Passions For Fashion.

In the background

Jeg laver pt en aflevering om Metropol, som står for distribution af diverse danske mærker, og faldt over disse billeder fra S'nob de Noblesse. Den baggrund der, suk!

Drømmetasker

Hvis jeg ejede disse tasker, var jeg en meget lykkelig pige :)

fredag den 25. marts 2011