torsdag den 31. marts 2011

Så meget får man for 350 kr i Søstrene Grene :)

Jeg gik virkelig amok i Søstrene Grene i dag. Jeg gik derind for at kigge på fugle-fyrfadsstagerne, som jeg havde set i vinduet, og da jeg næsten var nået op til kassen, vendte jeg mig på et tidspunkt om, og foran mig åbenbarede der sig et himmelsk syn i form af en kæmpe væg fyldt med de fineste æsker. Jeg var virkelig som et barn i en slikbutik. Jeg elsker æsker, og især nogle som disse i fine mønstre og farver. 350 kr lyder måske af meget for æsker og lysestager, men taget i betragtning af, at jeg har lignende æsker fra Bungalow, som har kostet over 100 kr pr stk, var dette virkelig et kup. Den største af æskerne kostede kun 30 kr, og se lige hvor meget jeg fik for pengene:


De havde forresten fået en masse af de fine cupcakes-krukker igen, så dem skulle jeg lige have to af, da jeg synes de er finere denne gang end den sidste omgang, som blev meget populære.

Jeg har haft den bedste dag med dejlig shopping. Jeg viser alle mine køb senere :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar