søndag den 17. april 2011

Butikken = min lejlighed

Mange af mine veninder siger altid, at det er ligesom at komme ind i en butik, når de kommer hjem til mig. Min gang er hvor, jeg opbevarer alt mit tøj, sko, tasker, smykker osv., og det er meget udstillings-agtigt, fordi jeg godt kan lide at kigge på pæne ting :) Jeg elsker det selv, og det er også altid til stor begejstring for mine veninder, som godt kan lide at pille ved tingene :P

Jeg elsker min udklipsvæg, selvom den nok er det nyeste indslag i gangen. Billederne er samlet igennem mange år, og jeg har også haft idéen i lige så mange år, men min nuværende lejlighed er den første, hvor det passer ind. Jeg kan heldigvis gøre, som det passer mig, da jeg bor alene, og det bærer min lejlighed bestemt også præg af, da den er meget piget.


Tøjstativet er et billigt et fra et supermarked, men jeg skal snart have mig et nyt, da jeg "slider" disse op. Der hænger nemlig så meget tøj på, at de med tiden går i stykker >_< Men jeg har en fed idé til et nyt, mere holdbart tøjstativ.

Billedhylderne fra Ikea er også rimeligt nye i min gang, men de er perfekte til opbevaring af parfumer, neglelak osv.


Jeg skal snart finde en ny løsning til alle mine sko, da samlingen bliver ved med at vokse ^_^ Jeg pønser lidt på at købe en bogreol til at opbevare dem i, men kan ikke finde én i de rigtige mål.


Jeg elsker mine smykkeskrin i gennemsigtigt plexiglas. De er perfekte for mig, fordi de beskytter mine smykker fra støv osv., mens jeg samtidig har overblik over min samling, fordi man kan se igennem skrinet. De dyreste af mine smykker bliver dog opbevaret i deres respektive æsker.


Jeg fik påskeferie i fredags, og det var virkelig tiltrængt. Den sidste måneds tid har stået på konstant stress med afleveringer, eksamensprojekt osv., og min lejlighed har rodet, fordi jeg ikke har haft tid til oprydning, rengøring osv. Så nu nyder jeg at have tid til at få styr på lejligheden, tid til at træne osv. Og så sover jeg. I dag har jeg taget fire lure :) Jeg har vist været i søvnunderskud >_<

Den 1. maj tager jeg til London på et skoleophold, hvor jeg skal være i en måned. Så jeg har faktisk ferie indtil da :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar